En ny og danskudviklet sensorteknologi vil i fremtiden kunne gøre vedligeholdelse af armerede betonkonstruktioner både meget nemmere og ikke mindst meget billigere. Det er FORCE Technology, der står bag teknologien i samarbejde med blandt andre Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Den nye teknologi hedder CorroSense.
Et gammelt ordsprog siger ”Ude af øje, ude af sind”. Det er dog ikke et ordsprog, man kan tillade sig at efterleve, når talen falder på armerede betonkonstruktioner. Over tid korroderer armeringen nemlig, og historien dokumenterer adskillige udenlandske eksempler på, at konstruktioner simpelthen er kollapset, fordi jernet inde i betonen er rustet op og har mistet sin styrke. Ligeledes kollapsede en altan i Danmark i 2020 ved en ulykke, hvor flere unge kom alvorligt til skade, og derfor gælder det i høj grad om at holde et vågent øje med det jern, der gemmer sig inde i betonen…

